Referat fra ordinær generalforsamling i Vodskov Vandværk afholdt onsdag den 17.april 2024 kl. 19.30 i VKI – centeret i Vodskov
Formanden bød velkommen til generalforsamlingen
- Til dirigent blev Nils Bell valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet ( Vodskov avis 25.marts 2024 ), og dermed beslutningsdygtig.
- Formanden afgav beretning, hvor han kom ind på forbrugernes brug af vand gennem de senere år. Vandforbruget er faldende vand trods stigning i antal forbrugere og udbygning af Vodskov samt sammenlægning af vandværker. Med andre ord: Normalforbruget pr. husstand er faldet meget. Han kom ind på, at tidens opmærksomhed på vandforbrug i al almindelig er voksende. PFAS i vandet, vandets kvalitet og om der er tilstrækkelig med godt vand i undergrunden. Og han kunne konstatere, at Vodskov Vandværk var uden disse problemer. Lokalt arbejder VV med etablering af 2 nye boringer samt opnåelse af vandindvindingstilladelse. VV skal have møde med brøndborerfirmaet om udkast til en vandindvindingsstrategi. Det er jo ikke nok, at vandet er i undergrunden. Man skal også tage hensyn til naturtyper og dyrearter. VV er nået langt i digitaliseringsprocessen, der startede sidste år. Brugerne har været meget samarbejdsvillig ved installering af de nye digitale målere, der helt sikkert vil lette administrationen, samt være et meget nyttigt redskab sammen med den nye kommunikationsplatform. Der skal lyde en stor tak til forbrugerne for den store forståelse. Endvidere en tak til bestyrelse for det arbejde der er blevet lagt i løsningen af alle opgaverne. Vores næstformand Henning Poulsen har valgt at stoppe efter 36 år i Vodskov Vandværks bestyrelse. Tak for den store indsats, han har ydet.
- Det reviderede regnskab blev gennemgået og godkendt.
- Brian Jensen blev genvalgt og Rene Vixø Pedersen blev nyvalgt som bestyrelsesmedlem. Som ny suppleant blev Mathias Tjell Brassøe valgt
- Til revisor valgtes stat.aut.revisor Frank Nørgaard,Redmark
- Der var ikke nogen indkomne forslag
- der var intet under eventuelt
Nils Bell, dirigent